Coronavirus: Forholdsregler for vores boligfotografer
6. marts 2020Kvalitetsbevidst fotograf / videograf til Århus-området søges
4. juni 2020
Lad køberne gå på boligopdagelse hjemmefra...
Vi hjælper med online fremvisning
Især fremvisninger er blandt de situationer, som både nu og i den kommende tid kan give anledning til udfordringer - men det har vi et godt forslag til en løsning på:
I stedet for fysiske fremvisninger kan køberne nemlig få en næsten lige så virkelig oplevelse af drømmeboligen hjemme fra sofaen takket være vores Pro-3D-View, som gør det muligt at gå på virtuel opdagelse ved hjælp af ganske få klik. Løsningen med Pro-3D-View er endda Virtual Reality-kompatibel, hvilket kan fuldende 3D-oplevelsen for køberen ved hjælp af VR-udstyr.
Pro-3D-View kan bestilles i vores bestillingssystem. Som altid er du selvfølgelig også velkommen til at ringe til os for at høre nærmere.
Gode løsninger i udfordrende tider
Hos Pro-Plan arbejder vi altid hårdt på at kunne tilbyde de bedst mulige løsninger. Det gælder bestemt også i disse tider, hvor corona-udfordringen ansporer os alle til at tænke over kreative muligheder i rigtig mange situationer. Kontakt os derfor endelig også, hvis du står overfor andre udfordringer, som vi kan være behjælpelige med at finde en løsning på.
Sikkerhedsforanstaltninger ved fotografering
Vores fotografer har allerede længe arbejdet under skærpede sikkerhedsforanstaltninger, når de besøger sælgernes boliger. Og det vil de selvfølgelig fortsætte med.
Inden hver fotografering beder vi sælger om at forlade sin helt klargjorte bolig, mens fotografen arbejder. På den måde sikrer vi størst mulig afstand mellem sælger og fotograf og mindst mulig risiko for eventuel smittespredning. Vores fotografer spritter selvfølgelig også hænder og udstyr af både før og efter hver opgave.
Vi kan se, at sælgerne har taget rigtig godt imod disse tiltag. Og det er vi - ikke mindst vores fotografer - dem meget taknemmelige for.