Endnu en kvalitetsbevidst fotograf / videograf til Nykøbing Falster-området søges
Trives du i en hverdag med en stor kontaktflade til forskellige mennesker? Brænder du for at fotografere? Og har du et skarpt blik for såvel detaljerne som det store overblik, når du arbejder?
Så vil du hurtigt finde dig til rette hos Pro-Plan Interaktiv A/S og i vores gode team af kvalitetsbevidste fotografer, som nu søger ekstra forstærkning til vores i forvejen gode fotograf i Nykøbing Falster-området.
Du kan blive vores nye fotograf, hvis du:
- bosat i Nykøbing Falster-området.
- er kvalitetsbevidst i en grad, så det matcher vores høje fokus på kvalitet frem for kvantitet.
- har arbejdet med fotografering og videooptagelse professionelt eller på et højere hobbyniveau.
- sætter en ære i både at give vores kunder et flot produkt og en god oplevelse.
- kan give både det store overblik og de små detaljer fokus i billederne og videoerne.
- har kørekort til bil og dertil meget gerne dronebevis.
Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling med pension og sundhedsforsikring, og du kommer til at køre ud til dagens opgaver direkte fra din egen bopæl. Firmabil samt alt fotoudstyr stiller vi selvfølgelig til rådighed. Arbejdstiden varierer efter sæson, og du skal i den forbindelse være indstillet på i perioder at stå til rådighed for weekendarbejde.
Vi har flere forskellige typer af kunder, som du vil få meget kontakt med i løbet af en arbejdsuge. Du vil eksempelvis møde mange boligsælgere og håndværkere, da boligpræsentationer og fotografering af håndværksprojekter udgør en stor del af vores opgaver.
Som en start vil du naturligvis blive oplært af vores team af dygtige fotografer, som er fordelt over hele landet. Pro-Plan beskæftiger pt. 73 medarbejdere i alt.
Send din ansøgning til
job@pro-plan.dk hurtigst muligt og senest den 24. juni, og inkluder gerne et par eksempler på dine billeder, en beskrivelse af dig selv som person samt hvilke erfaringer du har med fotografering. Straffeattest skal fremvises.
Tiltrædelse: 1. august 2021.
Spørgsmål kan stilles til Michael Petersen på tlf. 74 25 25 00 eller via
job@pro-plan.dk.